
Dansk kasse var ikke nok: Friis og Prag taber vigtige point
Asger Sørensen kom på tavlen, da Sparta Prag blev besejret lørdag aften.

Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix
- Det går ikke helt som håbet i danskerkolonien i Sparta Prag. Asger Sørensen havde ellers sendt Lars Friis’ tropper på sejrskurs efter 12 minutter
- Efter 22 minutters spil spændte Sparta Prag dog ben for sig selv, da man begik straffespark, som Banik Ostravas Ewerton satte ind til 1-1. Kort før pausen blev det også 1-2, før Ewerton fulgte samme opskrift, da han lukkede og slukkede til 1-3 med et straffespark få minutter før tid
- Med nederlaget indtager Sparta Prag fortsat tredjepladsen i den tjekkiske liga, men man har nu ni point op til ærkerivalerne fra Slavia Prag, som tilmed har en kamp i hånden