– Nicolas Jackson kan vinde Ballon d’Or
En tidligere Chelsea-spiller mener, at Nicolas Jackson kan vinde Ballon d’Or.
Ikke siden 1995 har en afrikansk spiller vundet Ballon d’Or.
Dengang var det den liberianske angriber George Weah, der løb med den gyldne bold.
Ifølge den tidligere Chelsea-stopper, Kalidou Koulibaly, kan det meget vel blive hans landsmand Nicolas Jackson, der bryder den snart 30-årige lange tendens.
– Jeg tror, han kan blive den helt store historie for Senegal, ligesom Sadio Mane blev det. Jeg fortæller ham altid, at han skal følge Mane.
– Og jeg håber, at han bliver den bedste spiller i Afrika, og hvorfor ikke i hele verden? Han har talentet, og hele verden for sine fødder.
– Han er nødt til at tro på, at han kan blive så god. Det er det vigtigste. Alle spillere, der har vundet Ballon d’Or, troede på, at de kunne, fortæller Kalidou Koulibaly til GiveMeSport.
Den senegalesiske midtstopper forlod selv Chelsea få dage før Nicolas Jackson skrev under med The Blues.
I den indeværende sæson har Chelsea-spidsen nydt stor succes med seks fuldtræffere og tre oplæg i Chelseas første ni Premier League-kampe, hvor han er startet inde hver gang.