Kampklar eller spil for galleriet? Mølgaard forklarer fravalg
AGF-spilleren giver indsigt i, hvorfor han er blevet siet fra kamptruppen de seneste to gange.
Tobias Mølgaard i AGF er tæt på et comeback efter en lang skadespause.
Faktisk har forsvarsspilleren været en del af kamptruppen i de seneste to opgør i 3F Superligaen. Alligevel er forsvarsspilleren blevet sorteret fra, når klubben har offentliggjort den endelige trup 70 minutter før kampstart.
Men hvor klar har forsvarsspilleren så egentlig været? Dét har Campo spurgt AGF-spilleren om.
– Jeg var indstillet på, at jeg blev udtaget de seneste to gange, for at medierne havde lidt at snakke om og tage fokus på andre ting end fra selve kampene, vi skulle spille. Så der har været fuldstændige klare linjer internt om, hvornår jeg kan komme i betragtning, og hvornår jeg ikke kan, fortæller Mølgaard.
I samme ombæring fortæller han, at han slet ikke har været med internt. Det har ifølge ham været en del af den plan, som klubben har lagt.
Tobias Mølgaard kan dog ikke vente med at komme i betragtning til kampene. I den forbindelse løfter han sløret for, hvornår han er kampklar.
– Nu må vi se. Jeg synes, at jeg er et godt sted. Jeg kan træne hver evig eneste dag, og det betyder også, at man ikke er så langt fra, siger han.
Cheftræner Uwe Rösler mener, at Mølgaard er klar til at få comeback i weekendens kamp mod Lyngby.
Læs mere her:
Grønt lys til skadet AGF-profil: Klar til minutter i SuperligaenAGF møder Lyngby boldklub søndag klokken 16:00, og fire dage senere venter Skive i Oddset Pokalen.