International Fodbold

Hummels sammenligner Real Madrid med Donald Trump

Mats Hummels sammenligner den spanske storklub med den amerikanske præsidentkandidat i sin podcast.

Donald Trump vinker til en vælgermøde
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid skabte store overskrifter i starten af ugen, da storklubben boycuttede Ballon d’Or.

Klubben var angiveligt fortørnet over, at Vinicious Jr. ikke vandt den prestigefyldte pris.

I en officiel udtalelse erklærede klubben, at arrangørerne af Ballon d’Or udviste manglende respekt overfor Real Madrid.

Det er ren Donald Trump, mener Mats Hummels.

AS Romas tyske stopper driver en podcast med sin lillebror Jonas Hummels, og her går storebror Mats i kødet på Real Madrid efter storklubbens optræden i forbindelse med Ballon d’Or.

– At bruge ordene ‘manglende respekt’, fordi du ikke vandt et valg, har lidt “trumpistisk karakteristik” over sig, sagde Mats Hummels i podcasten ifølge mediet Fussball.News.

Donald Trump tabte det amerikanske præsidentvalg i 2020 til Joe Biden, og Republikanernes nuværende præsidentkandidat hævdede, at der foregik svindel ved præsidentvalget for snart fire år siden.

Hummels mener, at Real Madrid selv udviste mangel på respekt overfor de fodboldspillere, der var mødt frem til prisoverrækkelsen i Paris i mandags.

Her endte Manchester Citys spanske midtbaneprofil Rodri med at vinde Ballon d’Or.

Læs mere om vinderne her.

Real Madrid tordner mod Ballon d’Or: Respekterer os ikke

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P