FCK-ejer raser: Du betaler for andres tosseri!
F.C. Københavns ejer, Lars Seier Christensen, er ikke tilfreds med FCK’s egne fans.
Dommen er faldet.
Derby-spektaklet fik et grimt efterspil for både F.C. København og Brøndby IF.
For FCK’s vedkommende endte det i, at Sektion 12 bliver lukket til den kommende hjemmekamp mod Silkeborg IF, imens man er blevet tilkendt en bøde på 75.000 kroner.
Det har fået F.C. Københavns medejer, Lars Seier Christensen til tasterne, og i et Facebook-opslag kommer han med et opråb til FCK’s fans.
– Jeg forstår godt, at folk synes kollektive straffe er urimelige – for det er de, på mange måder. DU har intet gjort, men du får lov at betale straffen for andres tosserier.
– Men sådan er det, og derfor er det også på tide, at du lader din utilfredshed blive hørt, ikke overfor myndighederne og DBU, men overfor de mennesker, der er så uendeligt ligeglade med fællesskabet omkring FCK.
Fodboldens Disciplinærinstans lukker FCK-tribune– Det er på tide, at alle vores gode og rigtige fans træder i karakter og får stoppet det her en gang for alle. Med de alvorlige konsekvenser frisk i erindring er lige nu et rigtig godt tidspunkt at begynde. At forklare bøllerne at de er komplet uvelkomne. Jeg tror faktisk at I, FCKs rigtige fans, er de bedste til at forklare det til de brådne kar, skriver Lars Seier.
Fodboldens Disciplinærinstans lukker FCK-tribuneDu kan læse hele opslaget lige her: