Oddset Pokalen

Brabrand-cheftræner: På dagen slår vi Viborg

Michele Demontis tror på endnu et pokalmirakel fra sit mandskab.

Brabrand IF-cheftræner inden mødet med FC Nordsjælland i Pokalen.
Foto: Michele Demontis
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

FC Nordsjælland, Randers FC og nu Viborg FF.

Brabrand IF har ikke manglet hårde modstandere fra superligaen, men det er ikke noget, som cheftræner, Michele Demontis, frygter.

Han tror på, at avancement fra kvartfinalen er inden for rækkevidde.

– Hvis jeg skal rangere Randers, FCN og Viborg, så synes jeg faktisk, at de to hold, vi har slået ud af pokalturneringen, har bedre muligheder for at stille med stærkere hold end Viborg. Så hvis vi rammer dagen, så kan vi godt slå Viborg.

– For os handler det om at få et godt resultat på hjemmebane, fordi returkampen bliver svær. Vi vil gøre vores bedste for at fortsætte eventyret, og jeg tror på mine spillere, fortæller Michele Demontis til Campo.

Cheftræneren fortæller, at klubben og lokalsamfundet ridder på en bølge i øjeblikket. I den forbindelse forsøger han italesætte overfor sine spillere, at de skal overføre pokalformen til ligakampene.

Alligevel kan Michele Demontis og Brabrand-mandskabet ikke lade være med at tænke på de kommende pokalkampe mod Viborg.

– Det er da klart, at vi tænker på det. Nu må vi se, hvordan det går. Spillerne fik lov til en druktur efter Nordsjælland-kampen, så jeg vil da gerne belønne spillerne igen, siger han.

– Men som jeg har sagt op til de andre pokalkampe, så har vi 22 procent chance for at gå videre. Dét holder jeg fast ved i kampene mod Viborg, afrunder cheftræneren.

Det første opgør afvikles enten den 7- eller 8. december, imens returkampen finder sted den 14- eller 15. december.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P