Delaney roser holdkammerater: Tunge drenge
Viktor Claesson og Mohamed Elyounoisse får flotte ord med på vejen af Thomas Delaney.
F.C. København var onsdag bagud med 1-0 ved pausen, da man gæstede Sønderjyske i Oddset Pokalen.
Noget, der skete på baggrund af en ikke videre imponerende præstation i de første 45 minutter.
Som konsekvens valgte cheftræner at skifte både Viktor Claesson og Mohamed Elyounoussi ind fra anden halvlegs start.
Den beslutning skulle vise sig at være godt givet ud, da Elyounoussi først fremtvang et selvmål, inden Claesson scorede sejrsmålet til resultatet 1-2 i tillægstiden.
Efter slutfløjt fik de to indskiftere da også rosende ord med på vejen af Thomas Delaney:
– Det er to klassespillere. Viktor har jo en tendens med at score, uanset hvad han gør, og Elyounoussi har det med at være kampafgørende, når han er på banen, og det var han også i dag.
– Det er tunge drenge, der kommer ind i dag, og det hjælper os, siger Thomas Delaney til Viaplay.
I 3F Superligaen har Mohamed Elyounoussi været involveret i 10 scoringer i 13 kampe, mens Viktor Claesson har været med i seks mål i 11 kampe.
Du kan se højdepunkter fra kampen mellem F.C. København og Sønderjyske i videoen øverst i artiklen