
Voldsomt uvejr udskyder Valencias pokalkamp mod Real Madrid
De massive oversvømmelser på den spanske østkyst får nu også konsekvenser på fodboldbanen.

Foto: Henry Romero/Reuters/Ritzau Scanpix
Massive oversvømmelser rammer lige nu Valencia og den østlige del af Spanien, hvor flere personer er meldt omkommet i vandmasserne.
Onsdag aften skulle Valencia have mødt Real Madrid i Copa del Rey, men den kan udskydes nu.
Det bekræfter Valencia onsdag middag på X.
Klubben skriver, at onsdagens opgør er blevet flyttet til onsdag den 6. november klokken 19.
– Valencia CF anser dette for at være den mest passende foranstaltning på grund af de frygtlige konsekvenser i Valencia-regionen, skriver klubben.
51 mennesker har foreløbigt mistet livet i de store vandmasser, skriver DR.