Van Nistelrooy inden debut: Vil altid være Ten Hag taknemmelig

Ruud van Nistelrooy går onsdag ind til sin første kamp som midlertidig cheftræner i Manchester United.

Ruud van Nistelrooy står angiveligt til at overtage tøjlerne i Manchester United såfremt klubben taber til Aston Villa søndag.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Spiller, assistent og cheftræner.

Ruud van Nistelrooy har prøvet lidt af hvert i Manchester United, når han i aften debuterer som midlertidig cheftræner i kampen Carabao Cup-kampen mod Leicester.

Den hollandske United-legende er blevet forfremmet, efter landsmanden, der i sommer hentede ham til klubben, Erik ten Hag tidligere på ugen blev fyret.

– Som jeg er sikker på, alle kan forestille sig, så skriver jeg disse noter med en enorm mængde blandede følelser. Erik ten Hag bragte mig tilbage til Manchester United i sommer, og selvom jeg kun har været en del af trænerstaben i et par måneder, så vil jeg altid være taknemmelig overfor ham for at give mig denne mulighed, og jeg er trist over at se ham forlade [klubben], skriver Van Nistelrooy i kampprogrammet til aftenens kamp.

– Selv på midlertidig basis er den en kæmpe ære at være træner for den klub, som jeg elsker, uanset hvor længe jeg bliver bedt om at være det. Jeg kan love, at jeg vil fortsætte med at give alt uanset min rolle i forsøget på at vende vores lykke, lyder det videre fra hollænderen.

Som spiller nåede Ruud van Nistelrooy at score 150 mål i 219 kampe for Manchester United, og han ved derfor også, at kravene til klubben ikke er blevet indfriet i denne sæson.

– Trods vores resultater elsker jeg at være tilbage på Old Trafford og arbejde med holdet og staben hver dag. Vi har set truppens potentale i periode i denne sæson, men åbenlyst ikke ofte nok.

– Nu er det tid til, at alle i klubben arbejde sammen, giver alt og vender denne sæson rundt mens tid er. Fra min erfaring som både spiller og træner her kan jeg med sikkerhed sige, at når spillere, stab og fans trækker i samme retning, kan Manchester United være ustoppelige, lyder opfordringen fra hollænderen med det borgerlige fornavn Rutgerus.

I første omgang handler det for Manchester United om at slå danskerklubben Leicester ud og Carabao Cuppen og dermed booke en plads i kvartfinalen i den turnering, som Erik ten Hag vandt med klubben i februar 2023.

– Da jeg vendte tilbage som Eriks assistent i sommer, var det fordi, jeg tror på, at Manchester United kan klatre tilbage til det niveau, som der var her, da jeg spillede her. Den tro har jeg stadig, men det vil tage tid og en masse hårdt arbejde.

– Første skridt er at genetablere sejrsstimen, hvilket starter på Old Trafford i aften. Jeg kender fra egen krop til den positive effekt, som vores vidunderlige fans kan have på vores hold, så vær sød at stille jer bag spillerne, når vi sammen kæmper for at rykke et skridt nærmere Wembley, lyder det fra 48-årige Ruud van Nistelrooy.

Ruud van Nistelrooy var i perioden fra juli 2022 til maj 2023 cheftræner i PSV, med hvem han vandt den hollandske pokalturnering. Det er hans eneste job som seniortræner forud for ansættelsen som midlertidig cheftræner i Manchester United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P