LaLiga

Real Madrid-kamp risikeres rykket efter oversvømmelser

En række Copa del Rey-kampe er allerede blevet rykket. Nu kan det skamme ske i LaLiga.

Biler stablet ovenpå hinanden efter oversvømmelserne i Valencia.
Foto: Manaure Quintero/AFP/Ritzau Scanpix

De voldsomme oversvømmelser i den østlige del af Spanien har i skrivende stund kostet mindst 70 mennesker livet.

I løbet af onsdagen har det – på en mindre alvorlig skala – også medført, at flere kampe er blevet rykket i den spanske pokalturnering, Copa del Rey.

Nu forlyder det, at også Real Madrids kampprogram er i fare for at blive ændret.

I hvert fald skriver ESPN, at Valencia har anmodet om at lørdagens kamp mod Real Madrid udsat.

Mediet skriver videre, at der bliver truffet en beslutning omkring kampens afviklingen i løbet af de næste 24 timer.

Valencia, hvor kampen lige nu er sat til at blive spillet, ligger på Spaniens østkyst og er blandt de byer, der er allerværst ramt af oversvømmelserne.

Foruden de 70 omkomne personer, er der lige nu mange mennesker savnet.

Valencia har allerede fået sit ønske om at udsætte denne uges Copa del Rey-kamp opfyldt af det spanske fodboldforbund.

Foto: OSCAR DEL POZO / AFP
Foto: Manaure QUINTERO / AFP)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P