Real Betis-forlænger med offensivprofil
Det er bare 14 måneder siden, at han skiftede til Sevilla-klubben fra FC Barcelona.
Abde Ezzalzouli – bedre kendt som Ez Abde – bliver i Real Betis.
Den 22-årige marokkaner har onsdag forlænget sin kontrakt med den andalusiske klub, så den nu løber helt til 2029.
Ez Abde kom til Real Betis fra FC Barcelona i efteråret 2023, og siden da er det blevet til i alt 51 kampe for Los Verdiblancos.
Så sent som i torsdags var Abde på pletten for Betis, da han scorede Betis’ mål i Conference League-kampen mod F.C. København.