Randers-angriber drømmer stort: Vil spille i en top-5-liga
Randers FC er et stop på vejen til noget større for den jamaicanske angriber.
Norman Campbell kom til Randers i sommer, men allerede nu gør han sig tanker om et større skifte.
Campbell, som er noteret for 11 kampe og 4 mål i den her sæson, vil gerne spille i en af dem største ligaer i verden.
Han fortæller til Campo, at Randers er blot et skridt på vejen til et stort skifte.
– For mig er det endnu et skridt for at komme langt i min karriere. Jeg har passionen og viljen til at spille i de fem bedste ligaer i verden. I Randers er der gode muligheder for at udvikle mig, og jeg ved ikke, hvornår jeg skal videre.
– Men jeg vil gøre alt for at hjælpe klubben, for på den måde hjælper jeg også mig selv. Det kan være, at det sker om et år eller to, men man ved aldrig. Jeg arbejder hårdt for at opnå mine drømme, uddyber angriberen.
I samme ombæring fortæller den jamaicanske angriber, at han ikke ved, om han skifter om et eller to år. Dog vil han gribe et større tilbud, hvis det byder sig.
Playstation og film
Norman Campbell nyder dog tilværelsen hos kronjyderne, selvom det er et andet miljø, han kommer fra.
Faktisk var kendskabet til Danmark ikkeeksisterende før sommerskiftet til Randers.
– Jeg vidste ingenting om Danmark, da jeg kom til klubben. Jeg havde hørt, at den danske liga var god at spille i, men ellers kendte jeg ikke til Danmark.
– Jeg er jamaicaner, og jeg har meget energi. Jeg kan godt lide, når der er gang i den, så nogle gange er det kedeligt. Men jeg får tiden til at gå med at være sammen med mine holdkammerater, hvor vi spiller Playstation og ser film, siger den 24-årige angriber.
Campbell fortæller med et glimt i øjet, at han dog har hørt om danskerne i Manchester United, Christian Eriksen og Rasmus Højlund.
Norman Campbell kom ikke på banen i seneste opgør mod FC Nordsjælland. Dét kan du læse mere om her:
Randers-angriber: Selvfølgelig er jeg skuffet