Serie A

Præsident jubler: Dorgu har usædvanlige egenskaber

Patrick Dorgu høster store roser for sin indsats tirsdag aften, hvor han sikrede Lecce tre point i Serie A.

Patrick Dorgu jubler efter scoring for Lecce
Foto: Abbondanza Scuro Lezzi/EPA/Ritzau Scanpix

Patrick Dorgu er den store stjerne Lecce i disse tider.

Tirsdag aften stod den danske landsholdsspiller bag klubbens eneste scoring, da Verona blev besejret i den italienske Serie A.

Efter opgøret var Lecces præsident, Saverio Sticchi Damiani, ude med store roser af sin danske guldkalv.

– Han er en komplet spiller. Jeg er glad for, at vi har formået at binde ham til os i de næste fem år.

– Han er en fyr med usædvanlige kvaliteter, som kan være afgørende for dette hold, udtaler præsidenten ifølge det italienske medie TuttoMercatoWeb.

Patrick Dorgu forlængede sin aftale for 14 dage siden, men alligevel er der stor interesse fra danskeren, blandt andet fra Napolis manager, Antoino Conte.

Patrick Dorgu jubler efter scoring for Lecce
Foto: Abbondanza Scuro Lezzi/EPA/Ritzau Scanpix

Også Lecces manager, Luca Gotti, havde store roser til Dorgu efter tirsdagans kamp.

– Hans niveau er nu åbenlyst for alle. Han scorede vores mål, spillede med personlighed. En indsats af sjælden karakter, lyder de pæne ord fra Dorgus træner.

Den 20-årige dansker har scoret to mål i ni kampe for Lecce i denne sæson i Serie A, hvor klubben indtager 18. pladsen.

Medie: Antonio Contes ord til danske Patrick Dorgu

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P