Nistelrooy skrotter begge danskere i United-debut
Ruud van Nistelrooy har ingen danskere med fra start i sin første kamp som midlertidig Manchester United-manager.
Onsdag aften spiller Manchester United sin første kamp siden fyringen af Erik ten Hag.
I stedet er det assistenttræner Ruud van Nistelrooy, der får sin debut som midlertidig Manchester United-manager.
Her har hollænderen valgt at stille fra start uden en dansker på banen.
Således er Christian Eriksen slet ikke med i truppen, mens Rasmus Højlund indtager en plads på bænken.
Også aftenens modstander i Carabao Cup, Leicester, stiller uden danskere fra start.
Hverken Mads Hermansen eller Victor Kristiansen er med i truppen – sidstnævnte døjer med en skade i lysken.
Jannik Vestergaard er med på bænken for Leicester. Det er første gang siden den 31. august, at han er med i en kamptrup.
Kampen mellem Manchester United og Leicester fløjtes i gang onsdag klokken 20.45 på Old Trafford.
Leicesters startellever:
Ward
Justin
Coady
Okoli
Thomas
El Kannouss
Skipp
Soumaré
McAteer
De Cordova-Reid
Ayew