Guardiola ser gerne Ten Hag i City: Kender hans agent
I Manchester City er der stor respekt for rivalernes nu forhenværende manager.
Klubbernes fans bryder sig afgjort ikke om hinanden.
Det forholder sig dog anderledes på trænerbænkene i Manchester-klubberne City og United.
I hvert fald hvis man skal tro Manchester City-manager Pep Guardiola, der har haft et glimrende forhold til rivalernes nu fyrede manager Erik ten Hag.
Faktisk har forholdet de to imellem været så godt, at Guardiola ville byde hollænderen velkommen indenfor, hvis han skulle ønske at besøge den blå del af byen.
– Hvis Ten Hag kom her for at besøge os? Nårsomhelst! Alvorligt – der kommer mange folk, og vi er åbne, men jeg tror, han ved præcis, hvad vi laver, og jeg tror ikke, det kommer til at ske, lyder det fra Pep Guardiola.
Selvom spanieren ikke forventer et telefonopkald fra den nu arbejdsløse hollænder lige foreløbigt, så ER der en forbindelse imellem de to.
Slot forsvarer ten Hag: Han skal nok lande et topjob– Jeg kender hans agent en lille smule, så relationen er der, og for os vil det ikke være noget problem, lyder det fra Guardiola.
I alt syv gange nåede Guardiola og Ten Hag at møde hinanden i Manchester-derbier.
Fem gange vandt Guardiola, mens Ten Hag trak sig sejrrigt fra to kampe. Guardiolas City vandt i 2023 FA Cup-finalen 2-1 over Ten Hags United, men det resultat blev præcis omvendt i FA Cup-finalen 2024.