International Fodbold

Guardiola reagerer på Real Madrids Ballon d’Or-udeblivelse

Manchester City-manageren har delt sin holdning om Real Madrids manglende fremmøde ved Ballon d’Or-ceremonien, hvor Rodri blev kårets som verdens bedste fodboldspiller.

Pep Guardiola giver ikke meget for Real Madrids udblivelse fra Ballon d'Or-ceremonien.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Mandag var en glædens dag i Manchester City, da Rodri blev kåret som vinder af Ballon d’Or-trofæet og titlen som verdens bedste fodboldspiller anno 2024.

Det samme kan ikke ligefrem siges om Real Madrid, der nægtede at møde op til ceremonien, da man blev bekendt med, at Vinicius Júnior ikke løb med den prestigefyldte titel.

Nu har Pep Guardiola taget bladet fra munden og udtrykt sin holdning til Los Blancos’ manglende tilstedeværelse i Paris og Théâtre du Châtelet:

– Hvis de havde lyst til at komme, så er det fint. Hvis de ikke havde lyst til at komme, så er det også fint.

– Hvis de har lyst til at lykkeønske, så er det fint. Hvis de ikke har lyst til at lykkeønske, så er det også fint. Vi skal ikke dømme, hvad andre klubber vælger at gøre eller ikke gør.

Således lød det fra Pep Guardiola, der netop har afholdt pressemøde forud for Carabao Cup-braget mod Tottenham onsdag aften.

Medie: Derfor er Vinicius Jr. rødglødende efter Ballon d’Or

Ottendedelsfinalen mellem Tottenham og Manchester City fløjtes i gang på Tottenham Hotspur Stadium onsdag aften klokken 21.15 og kan følges direkte TV3 SPORT og Viaplay.

Et opgør, der dog bliver uden verdens bedste fodboldspiller, da Rodri pt. sidder ude med en længevarende ledbåndsskade i højre knæ.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P