Matchvinder: Giv mig bolden, så skal jeg nok gøre det godt
Randers FC’s Simen Nordli brændte banen af mod FC Nordsjælland mandag aften.
Simen Nordli er slået til denne sæson i Randers FC.
Med en startplads i samtlige Superliga-kampe har offensivspilleren noteret sig for imponerende syv mål og seks oplæg.
Og nordmanden er naturligvis fint tilfreds med sin sæsonstart i Superligaen.
– Hvis du giver mig bolden foran mål, så skal jeg nok gøre det godt. Jeg har lidt forskellige styrker, siger nordmanden til Viaplay.
Mod FC Nordsjælland var han endnu engang på spil, da han garnede to gange og assisterede i 4-0-sejren.
– Det var en sjov kamp og en rigtig god holdpræstation. En fantastisk aften for os.
Randers FC ydmyger FC NordsjællandSimen Nordli kom til Randers FC tilbage i 2022 fra norske Aalesund. Han er i alt noteret for 56 kampe, som har rystet 15 mål og 7 oplæg af sig.
Næste mulighed for Nordli-show er den 11. november, hvor Randers FC tager til Haderslev for at møde Sønderjyske.