NordicBet Ligaen

Lykkelig Vendsyssel-boss: Han har hele pakken

Sportsdirektør i Vendsyssel FF, Christian Larsen, glæder sig over ansættelsen af Mads Kristensen som cheftræner.

MAds Kristensen er ny cheftrlænber i vendsyssel ff
Foto: Lyngby BK
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Mandag eftermiddag kunne NordicBet Liga-klubben, Vendsyssel FF, offentliggøre ansættelsen af en ny cheftræner.

Valget er faldet på Mads Kristensen, som kommer fra Lyngby Boldklub. Dér har han været First Team Coach siden årsskiftet, og han har tidligere været træner for flere ungdomshold i Lyngby i de 11 år, han har været i klubben.

Christian Larsen, som er sportsdirektør i Vendsyssel, sætter ord på ansættelsesprocessen til Campo.

– Mads (red. Kristensen) er en ønskesigning for os. Vi har kendt ham længe, og han har været i feltet fra start. Vi har haft nogle andre kandidater, men Mads har været i toppen af processen.

Hvad er det for en cheftræner, som I får?

– Trænere er forskellige, og der er en ramme. Vi vil gerne stå for noget offensiv fodbold, og så er det om at finde en kandidat til det. Mads har stor faglighed og er en god lederskikkelse, så han har hele pakken, fortæller sportsdirektøren til Campo.

Det er første, store cheftrænerjob for Mads Kristensen, men Christian Larsen tvivler ikke på den nye træner.

– Mads (red. Kristensen) kender jo Gustav Mortensen og Rasmus Thellufsen fra Lyngby-tiden, men det har ikke spillet en rolle. Vi tror på en træner, som har erfaring med et superliga setup, understreger Larsen.

Længden på aftalen vil sportsdirektøren ikke helt løfte sløret for, men han kan fortælle, at det er en lang kontrakt, som Mads Kristensen har fået.

Vendsyssel FF møder i weekenden HB Køge, hvor Mads Kristensen får sin cheftrænerdebut.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P