Premier League

Fik Ten Hag chancen? Budgettet giver et klart svar

Erik ten Hag nåede 850 dage i spidsen for Manchester United.

Erik ten Hag og José Mourinho smiler da de mødes i Europa League.
Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix

Rettidig omhu eller overilet beslutning.

Erik ten Hag er fortid som manager i Manchester United efter to år, tre måneder og 28 dage i spidsen for klubben.

Hvorvidt hollænderen fik tid nok til at styre klubben og truppen i den rigtige retning, er der allerede forskellige holdninger til, men særligt én ting bliver vanskelig for Ten Hag at bortforklare.

I sine i alt fem transfervinduer i klubben fik Erik ten Hag således markant større økonomisk opbakning end sine forgængere.

I alt 5,77 milliarder danske kroner brugte Manchester United således på spillere i Erik ten Hags tid i klubben ifølge Transfermarkt.

Det er næste to milliarder kroner mere, end hvad José Mourinho og Ole Gunnar Solskjær brugte i deres tid i klubben.

Officielt: Manchester United fyrer Erik ten Hag

Mens Solskjær fik 970 dage i spidsen som permanent manager i Manchester, fik José Mourinho 901 dage, og normanden og portugiseren brugte henholdsvis 4,03 og 4,17 milliarder kroner. Begge fik – ligesom Ten Hag – fem transfervinduer som ansvarlig i Manchester United.

Louis Van Gaal og David Moyes er de to øvrige managere, der har haft ansvaret i Manchester United, efter legende Sir Alex Ferguson stoppede i sommeren 2013.

De to fik dog kun henholdsvis 680 og 296 dage i spidsen for klubben fra Old Trafford, og mens Louis Van Gaal brugte 2,4 milliarder kroner på nye spillere, brugte David Moyes kun små 700 millioner kroner.

Disse spillere har Ten Hag hentet:

De mange millioner, Erik ten Hag har været med til at bruge i Manchester United, er blevet brugt på både store navne og mere ukendte spillere.

I sommerens transfervindue falder Leny Yoro, Manuel Ugarte, Matthijs de Ligt og Joshua Zirkzee i øjnene, mens danske Rasmus Højlund sammen med Mason Mount og André Onana stjal overskrifter i sidste sæson.

Derudover har Erik ten Hag hentet spillere som Antony, Casemiro, Tyrell Malacia, Lisandro Martinez, hvoraf særligt de cirka 716 millioner, som klubben betalte for Antony i Ajax er blevet kritiseret.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P