3F Superligaen

Thomas Delaney efter derby-deler: Det er fint nok

Thomas Delaney var hverken tilfreds eller utilfreds efter søndagens derby-deler med Brøndby.

Thomas Delaney i duel med Brøndbys Radosevic.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For første gang siden november sidste år, endte dagens københavnerderby med en uafgjort.

Ingen af de to mandskaber formåede således at score i den direkte duel.

Selvom både Brøndby og F.C. København har taget to sejre over rivalerne siden pointdeleren sidste år, så var der nogenlunde tilfredshed med det ene point hos FCK’s hjemvendte darling Thomas Delaney.

– Det er fint nok, men vi kommer her for at få tre point. Som kampen udvikler sig ender det nok med at være fint nok. Vi bryder os ikke om at tabe her, og det er ikke nemt at komme her og få tre point, selvom det er sket en del på det sidste, siger Delaney efter kampen til TV 2.

Med det ene point er F.C. København – i hvert fald indtil FC Midtjyllands kamp mod AGF senere på dagen – fortsat at finde på Superligaens førsteplads.

Uroplaget derby ender uden vinder

– Det er ganske udmærket, men vi er ambitiøse, og der er ting, vi gerne vil gøre bedre. Ét point ude mod Brøndby skal man ikke pibe over.

– Vi er et godt hold, og vi vil gerne blive bedre, og det var et fint skridt på vejen mod at være stabile og ikke give dumme ting væk. Vi viser mere modenhed, men vi vil også gerne vise endnu mere klasse, lyder det fra Delaney.

Mens F.C. København kan blive overhalet af både AGF og FC Midtjylland på førstepladsen, så kan Brøndby blive sendt ud af top-seks, hvis Randers mandag slår FC Nordsjælland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P