Medie: Antonio Contes ord til danske Patrick Dorgu
Den italienske trænerlegende gik meget målrettet efter den danske venstreback efter kampen.
Antonio Conte kunne være fint tilfreds fredag aften.
Hjemme på Stadio Diego Armando Maradona i Napoli tog hans mandskab nemlig en ganske fortjent 1-0-sejr over Lecce.
Efter kampen var det dog Contes meget målrettede gang mod Lecces danske venstreback, Patrick Dorgu, der fik folk til at spærre øjnene op.
Den firedobbelte italienske mestertræner hviskede med den ene hånd om Dorgu danskeren noget i øret, hvortil den nyslåede danske landsholdsspiller nikkede og smilede.
Den sidste del blev fra Contes side sagt med hånden for munden, hvorefter de to nikkede samstemmende.
Nu mener Tuttosport at vide, hvad den tidligere Chelsea-manager sagde til danskeren.
– Ti chiamo io, skulle Conte have sagt til Dorgu.
Løst oversat betyder det “Jeg ringer til dig”, underforstået at Antonio Conte er ganske interesseret i at hente danskeren til byen for foden af Vesuvio.
Ifølge flere italienske medier er det ikke nogen hemmelighed, at Napoli har et godt øje til danske Dorgu.
Det ventes dog ikke at blive helt ligetil at sikre danskeren fra Lecce, da Antonio Contes to tidligere klubber, Chelsea og Tottenham, også begge menes at være interesserede i danskerens underskrift.