Premier League

Man United-kulthelt skuffet – forventede forlængelse

Trods stor succes hos De Røde Djævle blev det ikke til en kontraktforlængelse.

Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Ander Herrera.

Et af ikke ret mange navne i de sidste ti år, der har sat sig fast i Manchester United-fansenes hjerter.

Spanieren var i klubben i fem år, inden turen gik videre til Paris Saint-Germain, men det var ikke med Herreras gode vilje, at han forlod Manchester.

Det fortæller han til Manchester Evening News.

– At forlade klubben var svært, for seks måneder før, fem måneder før, havde jeg forventet et tilbud om at blive. Jeg vil ikke… det er ikke tidspunktet at tale dårligt om nogen, og jeg vil ikke gør det, men efter min tredje sæson med klubben forventede jeg lidt mere, lyder det fra midtbanespilleren.

– Jeg fik prisen som årets spiller af fansene, og klubben ringede ikke til mig den sommer for at underskrive en ny kontrakt, og det gjorde de med andre spillere. Det var smertefuldt for mig, ærligt talt.

– Sir Alex Ferguson ER Manchester United

– Jeg synes, jeg fortjente det, og de gjorde det ikke. Derefter ændrede det sig, fordi jeg ikke var tilfreds med det lille øjeblik med klubben. Folk kommer igennem klubben, men klubben og logoet forbliver det samme, så jeg kunne aldrig sige et ondt ord, fordi jeg er så, så taknemmelig.

Ander Herrera vandt FA Cup, Europa League og den engelske ligacup med Manchester United, inden han forlod klubben i 2019. Han forlod Paris Saint-Germain på en fri transfer i januar 2023 og vendte tilbage til Athletic Bilbao, hvor han i foråret var med til at sikre klubben Copa Del Rey-trofæet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P