LIVE: Lørdagens liveblog
Få lørdagens største nyheder fra dansk og international fodbold.
I dag kl. 21.51
Målløs første halvleg i El Clásico
Real Madrid og FC Barcelona er gået til pause med stillingen 0-0.
En halv time inde i kampen fik Kylian Mbappé ellers netmaskerne til at blafre, men VAR kunne efterfølgende konstatere, at franskmanden var offside.
I dag kl. 21.44
Atalanta kører Frese-løse Verona midtover
Verona-keeper Lorenzo Montipo har en lørdag, som han ikke glemmer foreløbigt. Efter 35 minutter havde Atalanta passeret ham fem gange og bragt sig på 5-0.
Verona, der er uden Martin Frese, fik reduceret til 5-1 kort før pausen og skal nu forsøge at undgå den totale ydmygelse i anden halvleg.
I dag kl. 18:22
Olmo på bænken, Peña i kassen for Barca mod Real Madrid
FC Barcelona starter Dani Olmo på bænken til lørdagens storkamp i den spanske liga, hvor Real Madrid venter til El Clásico.
FC Barcelona starter blandt andet Iñaki Peña i målet og Fermín på banen. Andreas Christensen er fortsat ude med skade.
I dag kl. 18:22
Stjernetrio med fra start for Real Madrid
Real Madrid og FC Barcelona tørner sammen i sæsonens første El Clásico i LaLiga, og nu har Kongeklubben sat navn på de 11 startende.
Både Jude Bellingham, Kylian Mbappé og Vinicius Jr. starter for Real Madrid. Der er kampstart klokken 21.
I dag kl. 18:22
Møller erstatter skadet Bredgaard
Caroline Møller, som til dagligt spiller for Real Madrid, indkalder Sofie Bredgaard, som blev skadet i seneste kamp mod Sydafrika.
Det meddeler DBU søndag. Kvindelandsholdet skal i aktion igen tirsdag den 29. oktober, hvor Holland venter.
I dag kl. 15:31
Kjerrumgaard starter for OB
Luca Kjerrumgaard gør comeback i OB’s startopstilling efter sin skade, som han vendte retur fra i sidste runde.
Han skubber Max Fenger ud på bænken i opgøret mod Esbjerg fB. OB starter ligeledes med Mihajlo Ivancevic, som erstatter James Gomez, der er gledet helt ud af truppen.
I dag kl. 15:31
Tre danskere med fra start hos Brentford
Brentford møder Ipswich lørdag i Premier League, og her er der fundet plads til Mads Roerslev, Christian Nørgaard og Mathias Damsgaard i startopstillingen.
Mathias Jensen tager plads på bænken ved siden af den danske manager Thomas Frank. Opgøret fløjtes i gang klokken 16.
I dag kl. 12:15
Tidligere Superliga-spiller anholdt
En tidligere spiller i Superligaen blev torsdag anholdt og varetægtsfængslet i fire uger i en sag om flere seksuelle overtrædelser. Det skriver Bold lørdag.
I dag kl. 11.32
F.C. København forlænger kontrakten med Jacob Neestrup
F.C. København og Jacob Neestrup har forlænget aftalen med hinanden, så kontrakten mellem parterne nu løber til sommeren 2029.
Læs mere her:
Officielt: F.C. København giver Neestrup ny lang kontraktI dag kl. 10.40
FC Midtjylland forlænger med Elias Olafsson
FC Midtjylland og Elias Olafsson har sat pen til papir på en ny aftale, som strækker sig frem til sommeren 2029.
Læs mere her:
Officielt: FCM-keeper underskriver ny lang kontraktI dag kl. 10.35
Saba Lobjanidze på tavlen mod Messi og Inter Miami
Den tidligere Randers FC-spiller kom på tavlen, da Inter Miami lørdag nat tog i mod Atlanta United i den første af to ottendedelsfinaler i MLS’ play-off.
Læs mere og se mål og højdepunkter her:
Tidl. Randers-spiller på tavlen mod Messi & Co. i MLS-playoff