Overraskelse i Aarhus: AGF-profil i karantæne trods appel
AGF’s Felix Beijmo er fortsat i karantæne, da klubbens appel om at få advarslen efter slutfløjt mod Brøndby annulleret er blevet afvist.
Felix Beijmo er fortsat i karantæne.
Det oplyser AGF på sin hjemmeside fredag.
Det er han, fordi Aarhus-klubben har fået afvist sin appel om at få annulleret det gule kort, som svenskeren modtog efter slutfløjt i forbindelse med mandagens kamp mod Brøndby IF.
Her opstod der pludseligt en situation med tumult foran dommertrioen, hvor Brøndby-cheftræner Jesper Sørensen tog fat i Felix Beijmo.
Jesper Sørensen fik direkte rødt, og han har efterfølgende erkendt, at Felix Beijmo intet gjorde forkert.
Alligevel er AGF’s appel altså blevet afvist, hvorfor det gule kort fortsat gælder. Det var hans andet gule kort i den kamp.
– AGF advarslen til Felix Beijmo, da vi mener, at både tv-billeder og Jesper Sørensens udtalelser efterfølgende klart viser, at Felix Beijmo blot sagde tak for kampen og ”see you next time”, og at advarslen derfor var ubegrundet.
– Advarslen fastholdes dog, oplyser DBU Fodboldens Disciplinærinstans i dag efter de har behandlet sagen. Det betyder, at Felix Beijmo har karantæne til søndagens kamp mod FC Midtjylland i 3F Superligaen, skriver AGF på sin hjemmeside.
Kampen mellem AGF og Brøndby endte med en 1-0-sejr til det aarhusianske hjemmehold.
AGF gæster FC Midtjylland i 3F Superligaen søndag klokken 18.00 i et vaskeægte topbrag – og altså uden Felix Beijmo.
Du kan se den omtalte situation i videoen øverst i artiklen eller nedenfor