Premier League

Medie: De Bruyne i forhandling med FCN-søsterklub

Manchester City-stjernen kan komme til at spille sammen med to danskere i USA.

Kevin De Bruyne under kampen mellem Manchester City og Inter Milan i Champions League
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Et opsigtsvækkende skifte kan være under opsejling.

Kevin De Bruyne ligner en mand, der snart ikke længere spiller i Manchester City.

Ifølge flere medier er der tilbud på bordet fra Saudi-Arabien, men GIVEMESPORT mener at vide, at han ikke skal stik sydpå.

Meget tyder nemlig på, at han skal over Atlanten – til FC Nordsjællands søsterklub.

Kevin De Bruyne under kampen mellem Manchester City og Inter Milan i Champions League
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Således melder mediet, at San Diego FC og Kevin De Bruynes bagland har indledt forhandlinger om et skifte til den nyopstartede MLS-klub i det solrige Californien.

Sker det, vil han komme til at skulle spille sammen med Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen, som skifter fra FCN til San Diego til vinter.

Forhandlingerne mellem De Bruyne og MLS-klubben er i sin spæde start, og det lader til at ligge ret fast, at der ikke er tale om en transfer i januar.

Derudover forlyder det, at Manchester City er klar på at beholde De Bruyne, da han stadig ses som en af holdets store stjerner.

Den belgiske stjernes kontrakt udløber til sommer, og hvis ikke han bliver i City, spår GIVEMESPORT, at han vil vælge et eventyr i USA fremfor Saudi-Arabien.

Premier Leagues all-time topscorer: Højlund er ikke klar

San Diego FC kickstarter sin første sæson i MLS i 2025, efter klubben er blevet etableret tidligere i år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P