Godt nyt i Brentford: Dansk midtbanespiller klar igen
Danskeren er tilbage fra sin skade, som har holdt ham på sidelinjen siden starten af september.
Han har ikke spillet siden den 31. august.
Men nu melder Brentford-manager Thomas Frank, at den danske midtbanespiller er klar til kamp igen.
Mathias Jensen er blevet sim skade kvit og er således med truppen igen, når Brentford tørner sammen med Ipswich lørdag.
– [Mathias] Jensen er med i truppen igen, så det er rigtig godt, udtaler Thomas Frank til Brentfords egne kanaler.
Mathias Jensens seneste optræden var i Brentfords 3-1-sejr over Southampton.
Efterfølgende blev han efterudtaget til landsholdets to opgør i starten af september, men han blev hurtigt sendt hjem igen med en skade i læggen.
Mathias Jensen kan potentielt komme til at spille sin kamp nummer 211, hvis den 28-årige midtbanespiller kommer på banen.
Han har i alt scoret 12 mål og lagt op til yderligere 27 i sin tid hos The Bees.
Pia Kjærsgaard raser over ny landsholdstrøjeHan kom til Brentford fra Celta Vigo i 2019 efter skiftet fra FC Nordsjælland til det spanske i 2018.