Europa League

Eriksen scorer topkarakter: Utrolig form

Christian Eriksen havde torsdag aften endnu en flot kamp for Manchester United.

Christian Eriksen jubler efter sin scoring mod Fenerbahce.
Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix

I sidste sæson skulle Christian Eriksen spejde langt efter faste startpladser og kontinuerlig spilletid.

Det samme kunne egentlig siges om indledningen på indeværende sæson.

Siden har danskeren grebet sin chance, og han ligner efterhånden mere og mere et sikkert kort hos Manchester United-manager Erik ten Hag.

Den danske kreatør skal nok heller ikke frygte for sin plads på holdet lige foreløbigt.

I hvert fald diskede han nok en gang op med en flot kamp torsdag aften, hvor han sågar noterede sig for den engelske storklubs eneste scoring, da Fenerbahce bød op til dans i Europa League.

Det har flere medier også bidt mærke i.

Således er Christian Eriksen den eneste af Manchester Uniteds spillere, der på tværs af Daily Express, ESPN og Manchester Evening News scorer topkarakter sammenlignet med sine holdkammerater.

ESPN (8)
Uniteds stjerne. Danskeren kontrollerede kampen fra centrale områder. Han var opsat på at vinde bolden tilbage, satte tempoet og satte angreb i gang. Hans flotte langskudsmål i første halvleg indkapslede hans indsats.


Manchester Evening News (7)
Hans utrolige form fortsatte med en fjerde sæsonscoring efter et kvarter. Han viste forståelige tegn på træthed i manglen på midtbanespillere i United.


Daily Express (8)
Christian Eriksen lignede den mest kompetente Manchester United-midtbanespiller fremadrettet, selvom konkurrencen i den afdeling indrømmet ikke er særlig voldsom. Danskerens scoring blev ramt på smukkeste vis, og han havde generelt en positiv aften.

Kampen mellem Manchester United og Fenerbahce endte 1-1.

Christian Eriksen står i denne sæson noteret for 10 kampe med fire scoringer og tre oplæg til følge.

Hans nuværende aftale står til at løbe ud til sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P