
Stort chok: Liverpool-stjerne igen forbigået
Mohamed Salah kan ikke vinde mandagens Ballon d’Or, men må nu også se sig forbigået i en anden individuel fodboldpris.

Mohamed Salah synes flyvende for tiden, hvor han under Arne Slot virkelig har genfundet sit gamle niveau.
Senest var han her, der og alle vegne, da Liverpool sænkede Chelsea med 2-1 i Premier League og i gårsdagens Champions League-kamp spillede han også en rolle.
Her assisterede han til Liverpools enlige mål, hvor man fik tilkæmpet sig en 0-1 sejr mod RB Leipzig.
Selvom dagsformen lige nu ser mere end fornuftig ud, så har man hos France Football ikke fundet den egyptiske Premier League-stjerne god nok til være i blandt de 30 nominerede, der mandag kan løbe med Ballon d’Or–hæderen og titlen som verdens bedste fodboldspiller.
Men heller ikke i Afrika, kan han løbe med titlen som kontinentets bedste.
Tidligere på dagen offentliggjorde det afrikanske fodboldforbund CAF nemlig sine ti bud på årets spiller i Afrika, hvor Mohamed Salah glimrer ved sit fravær.
I stedet har forbundet peget på følgende spillere:
- Amine Gouiri (Rennes)
- Edmond Tapsoba (Bayer Leverkusen)
- Simon Adingra (Brighton)
- Chancel Mbemba (Marseille)
- Serhou Guirassy (Borussia Dortmund)
- Achraf Hakimi (Paris Saint-Germain)
- Soufiane Rahimi (Al-Ain)
- Ademola Lookman (Atalanta)
- William Troost-Ekong (Al Kholood)
- Ronwen Williams (Mamelodi)

Den 32-årige egypter har vundet prisen to gange tidligere i karrieren. Tilbage i 2018 og 2017.
Sidste år vandt Victor Osimhen, der i dag spiller for tyrkiske Galatasaray. Heller ikke han kan genvinde den individuelle fodboldhæder i denne omgang.