Møller om Aggers fremtid: Vi snakker til november
Daniel Agger har kontraktudløb på Herrelandsholdet efter næste landsholdstermin.
Daniel Agger kommer til at være en del af Brian Riemers trænerstab til de næste to landskampe.
Efterfølgende har den tidligere HB Køge-cheftræner kontraktudløb, hvilket fodbolddirektør i DBU, Peter Møller, satte ord på torsdag eftermiddag.
En situation, som fodbolddirektøren ikke kunne give en definitiv afklaring på.
– Aftalen med Agger har hele tiden været, at det er til november-samlingen. Han har skullet tage stilling til tre trænere undervejs, så hvis der er en, der er rundtosset, så er det Daniel. Han har været supercool omkring det, fortæller Peter Møller til TV2 Sport.
– Han har sagt: ”Nu ser vi, hvordan Brian er, og om han kan bruge mig, og jeg kan se mig selv i det her”. Vi kan i hvert fald se os selv i, at Agger skal fortsætte, og det kan Brian også, siger Peter Møller
DBU’s fodbolddirektør fortæller, at trænerstaben og DBU skal evaluere samarbejdet på bagkanten af landsholdssamling til november.
Daniel Agger har været assistenttræner siden august 2024, hvor han samarbejdet med både Morten Wieghorst og Lars Knudsen. Og nu gælder et nyt samarbejde med Brian Riemer, som fremover skal være landstræner.
Officielt: Brian Riemer er ny dansk landstræner