Herrelandsholdet

Medier: Danmarks nye landstræner er på plads

Flere danske medier skriver samtidigt torsdag formiddag, at DBU har indgået en aftale med Brian Riemer.

Brian Riemer under en kamp i spidsen for Anderlecht.
Foto: VIRGINIE LEFOUR / BELGA / AFP) / Belgium OUT
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Nu sker det.

TV 2 Sport, Ekstra Bladet – og flere til – skriver alle på nærmest samme tid torsdag formiddag, at Danmark har fået sin nye landstræner på plads.

Alle skriver de, at valget er faldet på Brian Riemer.

Brian Riemer fik sparket i Anderlecht tilbage i midten af september.

Dermed får DBU opfyldt et af sine ønsker, da man ikke skal betale en transfersum for sin nye landstræner.

Den 46-årige dansker nåede halvandet år i spidsen for den belgiske storklub.

Tidligere i karrieren har han stået i spidsen for F.C. Københavns U19-hold samt været assistent for klubbens førstehold.

Han har også fire års erfaring fra sin tid i Brentford, hvor han var assistent i fire år.

Fælles for flere af medierne er, at de beretter om en aftale mellem Brian Riemer og DBU frem til og med sommeren 2026.

Dermed bliver det ham, der skal føre Danmark til VM – og stå i spidsen for landsholdet under slutrunden, såfremt det lykkes at komme med.

Lars Knudsen har stået i spidsen for det danske landshold i de seneste fire kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P