Overblik: Dolberg assisterede Dreyer-scoring
Få torsdagens vigtigste nyheder fra dansk og international fodbold.
I dag kl. 23:01
Dolberg og Dreyer lukker og slukker for Anderlecht
Anders Dreyer fik sidste fod på oplægget fra Kasper Dolberg i kampens sidste minut, da Anderlecht slog Ludogorets i Europa League
I dag kl. 22:53
Isaksen scorer i indhop
Gustav Isaksen skulle blot bruge ti minutter på banen, før han havde fordoblet Lazios føring mod Twente i Europa League.
I dag kl. 22:35
FCK udligner med et kvarter igen!
Kevin Diks har netop omsat et straffespark til en scoring.
F.C. København er 15 minutter fra et stort resultat mod Real Betis i Conference League.
I dag kl. 22:20
Mourinho ser rødt mod United
I skrivende stund er der gang i et hæsblæsende Europa League-opgør i Istanbul mellem Fenerbahce og Manchester United.
Her er José Mourinho netop blevet udvist efter voldsomme protester, da han var utilfreds med et manglende dømt straffespark til hjemmeholdet.
Den iltre portugiser må derfor forsøge at navigere sine spillere til et resultat fra tribunerne i den resterende del af kampen.
Rødglødende Mourinho i fokus trods Eriksen-målI dag kl. 22:05
Medie: Mbappé vinder sag mod PSG
Ifølge L’Équipe har Kylian Mbappé vundet en betændt lønsag mod sin tidligere klub Paris Saint-Germain.
Mediet erfarer nemlig, at der fredag blive dømt til Mbappés fordel, hvorfor den franske storklub vil blive pålagt at betale ham en stor sum penge, som han har gjort krav på.
Fejden går i det store hele ud på, at franskmanden menes at kræve 55 millioner euro i manglende løn og bonusser.
I dag kl. 21:50
F.C. København i svær kamp
F.C. København har haft det rigtig svært på Estadio Benito Villamarín i Betis, hvor man ved pausen er nede med 1-0 i Conference League-opgøret mod Real Betis.
I dag kl. 21:30
Real Betis tager tidlig føring
F.C. København har ikke fået den allerbedste start i Spanien, hvor Real Betis efter blot 8 minutter har bragt sig i front.
Den tidligere FC Barcelona-spiller Abde Ezzalzouli stod bag spaniernes mål.
I dag kl. 19:50
Syv danskere fra start i Europa
Syv danskere er med fra start, når de europæiske kampe i Europa League og Conference League klokken 21.00 fløjtes i gang:
Europa League:
- Christian Eriksen (Manchester United)
- Anders Dreyer (RSC Anderlecht)
- Jacob Bruun Larsen (Hoffenheim)
- Jens Stryger Larsen (Malmø FF)
Conference League:
- Magnus Mattsson (F.C. København)
- William Clem (F.C. København)
- Lukas Lerager (F.C. København)
I dag kl. 19:50
F.C. København tørner sammen med Betis
F.C. København skal torsdag aften på en svær opgave i Conference League, når man på udebane møder LaLiga’s nuværende 7’er Real Betis.
Jacob Neestrup har netop offentliggjort sine 11 spillere fra start, der giver følgende opstilling:
Start-11:
Nathan Trott, Kevin Diks, Gabriel Pereira, Pantelis Hatzidiakos, Rodrigo Huescas, William Clem, Magnus Mattsson, Lukas Lerager, Robert Silva, Mohamed Elyounoussi og Viktor Claesson
Bænk:
Theo Sander (m)
Alex Rúnarsson (m)
Munashe Garananga
German Onugkha
Jordan Larsson
Andreas Cornelius
Marcos Lopez
Victor Froholdt
Amin Chiakha
Thomas Delaney
Elias Achouri
Oliver Højer
Kampen begynder klokken 21.00 og kan følges direkte på Disney+.
I dag kl. 19:05
Seks danskere er med fra start
Bolden ruller for alvor denne torsdag aften i de europæiske turneringer.
Her er overblikket over de startende udenlandsdanskere i Europa League og Conferece League-kampene, som begyndte klokken 18.45:
Europa League:
- Rasmus Nissen Kristensen (Frankfurt)
- Stefan Gartenmann (Ferencvaros)
- Christian Rasmussen (Ajax)
Conference League:
- Filip Jørgensen (Chelsea)
- Valdemar Lund (Molde)
- Mads Enggaard (Molde)
I dag kl. 18:44
To danskere var med til at sikre islandske point
Tarik Ibrahimagic og Nikolaj Hansen var med til at sikre islandske Vikingur Reykjavik en 3-1-sejr over belgiske Cercle Brügge i Conference League.
Dobbelt dansk islæt i islandsk overraskelseI dag kl. 17:50
Chelsea med dansker på kassen
I denne sæson har danske Filip Jørgensen vogtet buret for Chelsea i alle klubbens europæiske kampe og i EFL Cup.
Og den tendens fortsætter torsdag aften, hvor han og resten af holdkammeraterne skal dyste mod Panathinaikos i den græske hovedstad.
Du kan se hele Chelseas startellever herunder:
I dag kl. 17:30
FCM’s startellever mod belgiere
FC Midtjylland tager torsdag aften imod Royale Union SG på hjemmebane i Europa League.
Thomas Thomasberg har netop offentliggjort sine 11 spillere fra start, der giver følgende opstilling:
Start-11:
Elias Olafsson, Kevin Mbabu, Ousmane Diao, Mads Bech, Joel Andersson, Darío Osorio, Emiliano Martínez, Oliver Sørensen, Aral Simsir, Jan Kuchta, Adam Buksa.
Bænk:
Jonas Lössl, Liam Selin, Juninho, Lee Han-beom, Adam Gabriel, Victor Bak, Christian Sørensen, Pedro Bravo, Kristoffer Askildsen, Valdemar Byskov, Mikel Gogorza, Franculino Djú.
Kampen begynder klokken 18.45 og kan følges direkte på Disney+.
I dag kl. 16:45
Simons ude i adskillige uger
I gårsdagens Champions League-kamp mellem RB Leipzig og Liverpool blev tyskernes stjernespiller, Xavi Simons, flæsket af Andy Robertson.
Det resulterede i en udskiftning i det 79. minut og nu er dommen faldet.
RB Leipzig oplyser således på X, at den hollandske landsholdsspiller har pådraget sig en skade på venstre ankel, der vil holde ham ude i adskillige uger.
I dag kl. 16:05
Stor europæisk fodbold-torsdag
Der er denne torsdag fyldt godt op i fodboldbuffeten, når man tager et kig på, hvad det europæiske kampprogram har at tilbyde.
Senere på aftenen skal hold som FC Midtjylland, F.C. København, Chelsea, Manchester United og Tottenham nemlig alle i aktion i både Europa League og Conference League, men i første omgang gælder det et opgør fra Island.
Her tager Vikingur – med det tidligere OB-talent Tarik Ibrahimagic fra start – imod belgiske Cercle Brügge.
Kampen har kickoff klokken 16.30 og fra bænken kan hjemmeholdet også sætte Nikolaj Hansen, som har en fortid i Slagelse, ind undervejs.