Conference League

FCK-helt efter særlig gestikulation: Jeg elsker det

F.C. Københavns store helt lagde ikke skjul på, at han nød at tysse på modstandernes fans, da han torsdag aften blev afgørende for løverne.

Kevin Diks blev nok engang helt for FCK.
Foto: Toni Rodriguez/AP/Ritzau Scanpix

Kevin Diks er spilleren, du gerne vil have på dit hold, hvis du står og mangler en sikker straffesparksskytte.

Den hollandske forsvarsspiller med indonesiske rødder, har nemlig i sin FCK-karriere fortsat ikke prøvet at brænde fra ellevemeterpletten efter nu otte forsøg.

Derfor skulle han selvfølgelig også tage et altafgørende straffespark, som han eksekverede stensikkert til mål og sikrede F.C. København det ene point i Conference League-kampen mod Real Betis.

Efter kampen lagde han heller ikke skjul på, at han nød at se sit mål gå i kassen.

Dog nød han endnu mere at tysse på de spanske fans, der havde gjort sit for at forstyrre dagens helt.

Det fortalte han umiddelbart efter slutfløjt til Zak Egholm, der var Disney+’s udsendte reporter:

– Jeg elsker det, fordi det er en del af det. De fløjtede højt, men jeg forsøgte at ‘zone ud’ og fokusere på det, som jeg skulle.

– Det er jo bare en del af fodbold, synes jeg, sagde en særdeles veltilfreds Diks, der altså sikrede sit hold det første europæiske point i denne sæson.

F.C. København sikrer et stort point i Spanien

Næste opgave for FCK er Brøndby IF, der søndag venter løverne på Brøndby Stadion.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P