Champions League

Satte udskiftninger gang i Real Madrids vilde comeback?

Dortmund leverede et brag af en første halvleg på Bernabeu – og blev alligevel kørt midtover.

Nuri Sahin under kampen mellem Real Madrid og Borussia Dortmund på Santiago Bernabeu.
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er de færreste udehold, der har prøvet at gå til pause med en 0-2-føring på Santiago Bernabeu.

Ikke desto mindre, så lykkedes det Dortmund tirsdag aften efter en flot første halvleg.

Alligevel endte man med at tabe hele 5-2, da Real Madrid nettede efter behov i den sidste halve time af kampen.

Efterfølgende er der blandt andet blevet peget på Dortmund-cheftræner Nuri Sahins udskiftninger som en af årsagerne til, at det gik så galt, som det gjorde efter pausen.

Selv mener han dog ikke, at det er helt så simpelt:

– Udskiftningerne virkede åbenlyst ikke. Men jeg mener ikke, at vi tabte på grund af systemændringen eller udskiftningerne, men fordi vi manglede muligheder.

– Det var tydeligt for os, at Real Madrid ville presse. Men vi lod os selv blive skubbet for langt tilbage, når vi havde bolden.

– Når man taber, så var ændringerne i sidste ende ikke korrekte. Det kan man sige på bagkant. Men vi forsøgte at skabe kortere afstande på holdet. Og skyldes det, at vi manglede mod? Det er jeg ikke enig i, siger Nuri Sahin ifølge The Athletic.

Dortmund skiftede en af sine målscorere fra første halvleg, Jamie Gittens, ud i det 55. minut, hvor stillingen fortsat var 0-2.

Kort efter stod der 2-2, hvorefter man foretog tre udskiftninger yderligere.

Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P