LaLiga

Medie: Real Madrid-stjerner skadet – misser El Clasico

Real Madrid må efter alt at dømme undvære to af sine stjerner mod arvefjenden i weekenden.

Real Madrids Rodrygo forsøger at få kontrol over bolden mod Dortmund.
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Meget godt kan siges om Real Madrids comeback mod Dortmund tirsdag aften.

Her var stillingen 0-2 til de tyske gæster efter en times spil, men den spanske storklub fik vendt det til en 5-2-sejr.

Der er dog også skår i glæden i den spanske hovedstad.

I hvert fald skriver flere spanske medier samt journalisten Fabrizio Romano onsdag, at både Rodrygo og Thibaut Courtois er blevet skadet i en sådan grad, at de ikke bliver klar til weekendens El Clasico.

Den brasilianske kantspiller spillede fra start, men måtte lade sig udskifte med problemer i sit ene baglår med fem minutter tilbage af opgøret.

Thibaut Courtois stod hele kampen tirsdag aften, men kæmper angiveligt nu med en muskelskade.

Real Madrid og FC Barcelona ramler sammen lørdag aften i den spanske hovedstad.

Forud for opgøret topper den catalanske storklub LaLiga med et forspring på tre point ned til Real Madrid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P