Premier League

Leicesters manager bekræfter: Dansker misser rivalopgør

Leicester er uden Jannik Vestergaard i weekendens runde i Premier League, bekræfter klubbens manager.

Steve Cooper råber ind på banen under kamp for Leicester
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Jannik Vestergaard bliver ikke klar til fredagens rivalopgør mellem Leicester og Nottingham Forest.

Det oplyser Leicester manager, Steve Cooper, på pressemødet forud for lokalopgøret East Midlands Derby.

Vestergaard fik fuld tid på Herrelandsholdet i den seneste samling, men blev skadet dagen før lørdagens sejr over Southampton.

– Jannik fik et tilbagefald med sin ankel dagen før, hvilket udelukkede ham fra at blive udtaget til Southampton. Det var lidt ærgerligt, fordi han fik nogle gode minutter med landsholdet i sidste uge, og det var godt at få ham med igen.

Cooper ved ikke, hvor længe Vestergaard kommer til at sidde ude længe for Leicester.

Jannik Vestergaard overfor Lamine Yamal på et hjørnespark.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Det er lidt uklart i øjeblikket, men forhåbentlig går der ikke for længe, lød det fra Leicesters manager på onsdagens pressemøde.

Leicesters opgør mod Nottingham Forest fløjtes op fredag aften klokken 21.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P