Allsvenskan

Langer ud efter Jon Dahl: Han er manipulerende og falsk

En af Jon Dahl Tomassons tidligere spillere i Malmö FF skyder med skarpt mod danskeren.

Jon Dahl Tomasson under Sveriges seneste landskamp.
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Lige nu frister Jon Dahl Tomasson en tilværelse som landstræner for det svenske A-landshold.

Tidligere i karrieren stod han dog i spidsen for Malmö FF, hvor han nød stor succes.

Det er dog ikke alle med tilknytning til den svenske klub, der husker tilbage på Jon Dahl Tomasson med et smil på læben.

I hvert fald går Behrang Safari til angreb på den tidligere danske landsholdsangriber.

Det gør han i podcasten ‘Hunden, Katten, Glassen’.

– For mig var han… Og man skal ikke glemme, at min værste træner sagtens kan være en andens bedste.

– Men det var ret tydeligt. Jeg var 36 år og havde en træner, der ville gøre alt for at få mig til at indstille karrieren.

– Han var manipulerende og falsk, siger han i podcasten ifølge Aftonbladet.

Han fortæller videre om, hvordan hans sidste år af karrieren ikke gik helt som forventet.

– Jeg kunne høre, hvordan han talte med alle sine spillere, men når han talte med mig, så talte han om malerier og kunst.

– Bagefter gik han over til en anden og talte om hjørnespark, siger Behrang Safari.

Den i dag 39-årige svensker valgte efter 2020-sæsonen, hvor Jon Dahl Tomasson tog over i Malmö FF, at skifte og tage et betydeligt skridt ned til Lunds SK.

Året efter indstillede han sin karriere.

Behrang Safari havde i preseason forud for ansættelsen af den danske cheftræner båret anførerbindet i Malmö FF.

Da Jon Dahl Tomasson kom til blev anførerrollen i stedet byttet ud med en tilværelse som marginalspiller.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P