Holdkammerat måber over Haaland: Jeg var mundlam
Manchester Citys Matheus Nunes var fuld af lovprisninger over Erling Haaland efter hans flotte hælmål i 5-0-sejren over Sparta Prag.
Manchester City vandt 5-0 onsdag aften over Sparta Prag i Champions League.
Nok engang var det Erling Haaland, som stjal alle overskrifterne, da den utrolige nordmand scorede et spektakulært mål med hælen.
Efter kampen var Matheus Nunes, som selv kom på scoringstavlen, fuld af roser overfor sin norske holdkammerat.
– Hvilken fantastisk scoring. Jeg var mundlam efter målet. Da han scorede et tilsvarende mål mod Dortmund, så jeg det på TV, så at opleve det direkte var fantastisk, udtaler Nunes efter kampen ifølge BBC.
Manchester City førte med et enkelt mål efter første halvleg, men i anden halvleg slog de engelske stjerner sig for alvor løs og scorede fire gange.
Antallet af mål er dog ikke vigtigt, fortæller Nunes.
– Hvis det var endte med en 1-0-sejr, så havde det stadig været tre point. Målet er at vinde fodboldkampe. Selvfølgelig vil man gerne score så mange mål, som muligt, men det handler om sejren.
– Vi arbejder for de tre point, og i denne kamp scorede vi nogle smukke mål, slutter Nunes.
Den 26-årige portugiser scorede selv på straffesparks til 5-0 i de døende minutter af kampen.
Haaland med hælmål i udradering af Sparta Prag