Premier League

Håbefuld Mourinho drømmer om mesterskab med United

José Mourinho håber, at Manchester United kan blive kåret til vinder af 2017/18-sæsonen.

Jose Mourinho under en træning i Fenerbahce.
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2017/18-sæsonen sluttede Manchester United på andenpladsen i Premier League.

Her tog lokalrivalen Manchester City sig af førstepladsen.

Den lyseblå gigant er dog i fuld færd med at få afviklet sagen om de 115 anklager, som man har imod sig. Noget, der meget vel kan ende med en straf i et eller andet omfang.

José Mourinho fortæller onsdag, at han håber på, at Manchester City ender med at få fratrukket point for de sæsoner, som anklagerne gælder for.

Det kunne nemlig medføre, at han – og Manchester United – vil blive kåret til vinder af Premier League 2017/18.

– Vi vandt Europa League og endte på andenpladsen i Premier League.

– Jeg tror stadig, at vi har en chance for at vinde den (Premier League, red.), for måske straffer de Manchester City ved at fratrække point.

– I så fald bliver de nødt til at udbetale min bonus og give mig den medalje, siger han på et pressemøde.

Udtalelserne falder forud for torsdagens Europa League-brag mellem Manchester United og Fenerbahce. José Mourinho er i dag cheftræner hos sidstnævnte.

Manchester City vandt Premier League 2017/18 med et forspring på 19 point ned til Manchester United.

Mourinho fik sparket i december 2018 efter to og et halvt år hos De Røde Djævle

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P