Premier League

Frank efter United-rygter: Vil ikke gøre mit liv bedre

Thomas Frank mener ikke, at han får et bedre liv af at rykke til en storklub.

Brentford-træner Thomas Frank efter kampen mod Manchester United i Premier League.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Thomas Frank er et varmt trænernavn for tiden.

Især i Manchester United, hvor han angiveligt skulle være på toppen af ønskelisten, skulle Erik ten Hag få sparket.

Men den danske Brentford-manager er ikke selv helt sikker på, at han vil blive meget gladere et andet sted, end der hvor han er nu.

Det fortæller han i et interview med Sports Agents.

Brentford-træner Thomas Frank efter kampen mod Manchester United i Premier League.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jeg er nok i en af de bedste klubber i verden. Uden diskussion. I forhold til justeringer, lederskabet, kulturen – alting. Så hvorfor skulle jeg nogensinde forlade dette sted.

– Men ting kan ske. Man kan ønske ny inspiration eller hvad det nu skulle være. Eller finde ny inspiration i klubben, når man har været her længe. Man ved det aldrig.

– Hvis jeg nogensinde skulle få et tilbud fra en stor klub, og jeg beslutter at takke ja, så gør det nok ikke mit liv bedre, siger Thomas Frank med et grin til Sports Agents via Sky Sports.

Selvom den tidligere Brøndby IF-cheftræner ikke er sikker på sin fremtid, er der dog én ting, der står soleklart for ham.

Og det er, at han på et tidspunkt skal hjem igen.

– Én ting er sikkert; jeg ved ikke, om jeg forlader Brentford. Det sker jo nok en dag, for jeg skal med sikkerhed tilbage til Danmark på et tidspunkt, det ved jeg, siger han.

Se interviewet med Thomas Frank herunder:

Thomas Frank og Brentford ligger i øjeblikket på 13. pladsen i Premier League.

Leicesters manager bekræfter: Dansker misser rivalopgør

The Bees skal i aktion mod Ipswich hjemme på Gtech Community Stadium lørdag den 26. oktober.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P