Champions League

Slot sender varme tanker til italiener: Svært for ham

Federico Chiesa har svært ved at forblive kampklar for Liverpool.

Federico Chiesa går rundt i hættetrøje
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Liverpool hentede Federico Chiesa for en slik i Juventus denne sommer.

Men starten på Liverpool-tilværelsen har ikke budt på meget spilletid for den vævre italiener, der har døjet meget med skader. Faktisk er det kun blevet til 78 minutter på banen.

Heller ikke i midtugens Champions League-brag mod RB Lepzig, når Chiesa at blive klar. Det har Arne Slot sat nogle ord på til klubbens hjemmeside.

– Det er naturligvis svært med skader, især når det lige er sket.

– I Federicos tilfælde er det lidt nemmere at forklare. Han gik glip af meget af vores pre-season. Det handler også om, at han er rykket til en liga, hvor intensiteten er højere

– Det har været svært for ham at vænne sig til intensiteten, som resten af holdet er på. Det er svært at opbygge dette, når der er kampe hele tiden, sagde Liverpool-chefen blandt andet om sin 26-årige italiener.

Liverpools kamp mod Leipzig løber af stablen onsdag den 23. oktober klokken 21:00 og kan ses på TV3 Sport.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P