Serie A

Medie: Totti overvejer at genoptage spillerkarrieren

Francesco Totti har udtalt til et italiensk medie, at han ikke vil udelukke et vildt comeback.

Francesco Totti i TV-studie.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Francesco Totti er 48 år gammel og har ikke spillet professionelt siden 2017.

Dermed virker det til, at spillerkarrieren for længst har taget sin ende.

Men sådan forholder virkeligheden sig ikke nødvendigvis. Totti har nemlig udtalt, at han ikke vil udelukke at spille mere Serie A-fodbold.

Det er mediet La Gazzetta dello Sport, der har snakket med Roma-legenden om hans fremtid.

Og ifølge Totti selv er der flere unavngivne Serie A-klubber, der har henvendt sig til ham omkring et muligt comeback på grønsværen.

Francesco Totti i TV-studie.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom han hidtil har været afvisende overfor idéen, siger han nu til Gazzetta, at tilbuddene har sat gang i nogle vilde tanker i hans hoved.

Og nu er han altså nået frem til, at han godt kunne være interesseret i sådan et tilbud, hvis han får lov til at træne i et par måneder inden.

Aldrig Lazio!

Gazzetta afsøgte, hvorvidt Roma-legenden kunne finde på at skrive under på en kontrakt med rivalerne fra Lazio, men her var han ganske klar i mælet.

– Lazio? Jeg ville ikke engang overveje det, siger den 48 italiener ifølge Gazzetta.

Totti har i alt spillet 785 kampe for Roma, som er den eneste klub, han nogensinde har optrådt for.

Heri nåede den italienske stjerne at score 307 mål og lave 207 assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P