LaLiga

Medie: Forlængelsesfest under opsejling i Barca

FC Barcelona har et hav af planer om kontraktforlængelser med flere af klubbens spillere.

Gavi og Lamine Yamal fejrer en sejr for Barcelona.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det går godt i FC Barcelona.

Således indtager den catalanske storklub førstepladsen i LaLiga efter de 10 første runder i denne sæson.

Det er dog ikke kun i tabellen, at Barcas succes afspejler sig.

I hvert fald er man så tilfreds med flere af klubbens spillere, at man nu er i færd med at på arbejde på kontraktforlængelser i nærmest ét væk.

Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano.

Ifølge ham er der tale om intet mindre end seks Barca-spillere, som man ønsker at forlænge aftalerne med.

Først og fremmest skulle Fermin Lopez nu have skrevet under på en aftale frem til sommeren 2029.

Med i forlængelsen følger en lønforhøjelse og en forhøjet frikøbsklausul.

Også Marc Bernal forventes at få offentliggjort sin forlængelse snarest.

De næste på Barcas radar bliver angiveligt Gavi, Pedri, Frenkie de Jong og Ronaldo Araujo.

Dertil har klubben selv tidligere bekræftet, at man også ser en kontraktforlængelse med Lamine Yamal som en prioritet.

FC Barcelona skal onsdag aften på en svær opgave i Champions League, når sydtyske Bayern München slår et smut forbi Catalonien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P