Oddset Pokalen

Ingen bissetricks mod FCN: Kan få en sodavand bagefter

FC Nordsjælland bliver budt godt velkommen, når superligaholdet skal møde Brabrand IF på udebane i Oddset Pokalen. Selvom det om noget er en kamp mellem ‘David og Goliat’, kommer man i Brabrand ikke til at tage kreative midler i brug for at gøre rammerne vanskeligere for de gæstende favoritter.

FC Nordsjælland i kamp hjemme mod Brøndby.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

En langhåret bane, ekstra hårdt pumpede bolde eller koldt vand i bruseren.

Alle er de eksempler på små bissetricks, som udebanehold gennem tiden er stødt på rundt omkring på danske stadions.

Det kommer FC Nordsjælland dog ikke til at opleve i udekampen i Oddset Pokalen mod Brabrand IF på onsdag, fortæller cheftræner for hjemmeholdet Michele Demontis til Campo.

– På banen er vi måske undervejs nødt til at lave nogle kloge frispark mod dem, men de andre ting gør vi ikke. Selve banen kommer til at stå så skarp som muligt, og der skal nok være varmt vand i bruserne. De kan nok også godt få en sodavand bagefter, siger Demontis og fortsætter:

– Men det er ikke sikkert, de synes, stadion i Brabrand er det mest sexede sted.

Brabrand IF-cheftræner inden mødet med FC Nordsjælland i Pokalen.
Foto: Michele Demontis.

Bliver spillet på græs

En ting taler dog til Brabrands fordel, når de krydser klinger med FC Nordsjælland, udover den noget mindre transporttid til kampen – pokalopgøret bliver spillet på græsset på Brabrands Idrætsanlæg fremfor kunstgræsbanen, som FCN nok havde foretrukket.

– Vi spiller på vores stadion, og det gør vi hver gang, der er mulighed for det. Havde det været sådan, at det stod helt skidt til med vores græsbane, ville kampen blive spillet på kunstgræsbanen i stedet, siger Michele Demontis.

Neestrup med stikpille? Det er noget dybt mærkeligt noget

Opgøret mellem Brabrand IF og FC Nordsjælland spilles på onsdag klokken 15.00 på hjemmeholdets stadion i den vestlige ende af Aarhus.

Du kan streame og se kampen på Oddset Pokalens hjemmeside.

Pokaldræbere før FCN-møde: Tæt på at blive rigtig sjovt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P