
FCN forlænger med ung offensivspiller
Villum Dalsgaard har sat pen til papir og forlænget sin aftale med FC Nordsjælland.

Foto: FC Nordsjælland
Villum Dalsgaard har fået fremtiden på plads.
Således oplyser FC Nordsjælland tirsdag, at man har forlænget aftale med den 18-årige offensivspiller.
Det oplyses ikke, hvor længe den nye aftale strækker sig.
FCN beskriver selv Villum Dalsgaard som en offensivspiller, der er god i de små rum på grund af sin gode teknik og hurtige fødder.
Samtidig nævnes det, at spilforståelsen er i top.
Han er netop vendt retur til klubbens U19-hold efter en længere skadespause.
Villum Dalsgaard har endnu ikke fået sin debut for FCN’s førstehold.