Barca-stjerne: Det var mangel på respekt
Adfærden fra en fan på Instagram faldt ikke i god jord hos Raphinha.
Raphinha accepterer ikke respektløse opslag på de sociale medier.
I sommer meldte diverse spanske medier om, at Barca ønskede at hente EM-stjernen Nico Williams og dermed skille sig af med Raphinha.
Rygterne var så kraftige, at der florerede et billede på det sociale medie Instagram, hvor en fan havde anskaffet sig den nye Barca-trøje med Williams og nummer 11 på rykken.
Dog tilhører nummer 11 Raphinha.
Det fik den brasilianske stjerne til at kommentere på Instagram-opslaget allerede i sommer.
Kommentaren fra Raphinha var blot et hav af grine emojis.
Den brasilianske landsholdspiller kommenterede så yderligere på situationen på dagens pressemøde forud for morgendagens brag mod Bayern München i Champions League.
– Jeg har allerede kommenteret på den smagsløse vittighed om Nicos og min trøje på Instagram. Folk burde respektere klubbens spillere, fortæller Raphinha ifølge MARCA.
– Det var mangel på respekt for mit arbejde, tilføjer Barca-kometen.
Raphinha har fået en flyvende start på den igangværende sæson, hvor det er blevet til seks mål og otte oplæg i 12 kampe for FC Barcelona.