Av, Arsenal: Arteta giver nedslående skadesopdatering Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League

Av, Arsenal: Arteta giver nedslående skadesopdatering

Arsenal vælter sig i skader forud for weekendens topkamp mod Liverpool.

Arteta bifalder Arsenals fans efter Champions League-kampen.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Skadeslisten i Arsenal bliver længere og længere.

Tirsdag aften blev endnu et navn tilføjet den kedelige liste, da Riccardo Calafiori udgik med en knæskade mod Shakhtar Donetsk i Champions League.

Arsenal tager pligtsejr trods uhyggelig skade

Og Mikel Arteta har ikke ligefrem opløftende nyt forud for weekendens brag mod Liverpool i Premier League.

- Calafiori, der udgik, er en stor bekymring... Vi får at se

- Bukayo Saka mod Liverpool? Usandsynligt... Han har stadig ikke trænet med siden skaden, siger Arteta ifølge Fabrizio Romano.

Foruden skaderne fik William Saliba ligeledes rødt kort, da Arsenal i den forgangne Premier League-runde skuffede mod Bournemouth.

Derudover er profiler som Martin Ødegaard, Jurrien Timber og Takehiro Tomiyasu fortsat meldt tvivlsomme grundet skader.

Der er altså udsigt til et amputeret Arsenal, når London-klubben tager imod Liverpool søndag den 27. oktober klokken 17:30. Kampen kan ses på See.

https://twitter.com/FabrizioRomano/status/1848836198317314414

Mest læste

Notifications

Notifikationer