Premier League

VAR forklarer: Derfor fik sen City-scoring lov til at stå

Der var masser af drama, da Manchester City udlignede mod Wolverhampton i de døende minutter.

Manchester City-spillerne jubler efter en sen scoring mod Wolverhampton
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Wolverhampton var længe på kurs mod point, da de forsvarende mestre fra Manchester City gæstede Molineux søndag eftermiddag.

Men så scorede Jones Stones til allersidst, og City løb med en 1-2 sejr.

Det gik dog ikke stille for sig i forbindelse med scoringen, som dommeren måtte en tur til VAR-skærmen for at vurdere.

Først havde kampens dommer Chris Kavanagh egentlig annulleret målet for en offside på Bernardo Silva.

Men så gennemså VAR-rummet situationen og vurderede, at dette måske var forkert.

På X har Premier Leagues konto ‘Match Centre’, der skal sikre gennemsigtighed mellem VAR og tilskuere nu forklaret, hvorfor den oprindelige kendelse skulle laves om.

– Målet blev i første omgang annulleret, fordi Bernardo Silva skulle være i offside og forstyrre målmandens udsyn.

– VAR vurderede, at Silva ikke forstyrrede målmandens udsyn, og bad derfor dommeren om at gennemse situationen. Herefter omstødte han den oprindelige beslutning.

Med sejren spiller City sig op på den foreløbige førsteplads i Premier League.

Dog kan Liverpool med en sejr over Chelsea i søndagens storkamp nå at tilbageerobre denne.

Se den omdiskuterede VAR-situation fra City-kampen nederst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P