3F Superligaen

Rösler om Brøndby: En af de bedste trupper i ligaen

Uwe Rösler har respekt for mandagens modstander i superligaen.

Uwe Rösler giver en update på Tobias Mølgaard, som ikke har været i kamp for AGF i syv måneder.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF er ubesejret mod Brøndby i de seneste fire kampe i 3F Superligaen.

Før opgøret fortæller Uwe Rösler til klubbens hjemmeside, at han har i sigte at fastholde den stime.

Dog lægger tyskeren ikke skjul på, at mandagens modstander er en af de sværeste udfordringer i ligaen.

– Brøndby har nok en af de bedste trupper i Superligaen. Så vi skal steppe op og forsøge at være mere aggressive som hold. Det handler også om at få vundet bolden de rigtige steder og lave et godt genpres.

Rösler vil give et velbesøgt Ceres Park en mandagsfest efter en landsholdspause, som truppen har arbejdet på at forbedre effektivitet og de indbyrdes relationer.

– Jeg ser gerne, vi bliver mere effektive og vores relationer skal sidde bedre, og vi skal være klogere end vi var i Viborg i seneste kamp, så vi kan give vores fans en sejr, lyder det fra Uwe Rösler.

Kampstart er mandag aften klokken 19:00, hvor holdet fra Vestegnen kommer på besøg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P