International Fodbold

Medie: Mason Greenwood overvejer et landsholdsskift

Englænderen ønsker ifølge The Sun at tale med det engelske forbund og Thomas Tuchel om fremtiden.

Mason Greenwood i aktion
Foto: Manon Cruz/Reuters/Ritzau Scanpix

Mason Greenwood er storspillende i Marseille efter karrieren tog et dyk på grund af voldtægtsanklager, som blev droppet.

Nu ønsker englænderen igen at spille på højeste niveau både på klub- og landsholdsplan.

Således skriver The Sun, at Mason Greenwood overvejer et landsholdsskift, hvis Thomas Tuchel kigger andre veje.

Mediet skriver, at den offensive kreatør ønsker at spille VM i 2026, og derfor overvejer han at repræsentere Jamaica.

Det engelske medie skriver også, at Greenwood er bevidst om, at han ikke er øverst på listen af offensive spillere, som kan blive udtaget til det engelske landshold.

Dermed er et landsholdsskifte til Jamaica ikke helt udelukket, da nuværende landstræner for det jamaicanske landshold Steve McClaren i forvejen har kendskab til Greenwood fra Manchester United-tiden.

Mason Greenwood har en kamp på CV’et for det engelske landshold. Han fik debut mod Island i 2020.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P