Guardiola om Klopp: Jeg vil ikke gøre det samme
Manchester Citys Pep Guardiola kan ikke forestille sig at være andet end manager.
Jürgen Klopps beslutning om at blive fodbolddirektør i RP Leipzig har delt vandene.
Nu har tyskerens tidligere managerrival kommenteret på ansættelsen.
Forud for Wolves-kampen var Pep Guardiola klar i mælet, da han blev spurgt, om han kan finde på at følge samme rute som Klopp.
– Jeg elsker det grønne græs. At være en mand i jakkesæt er ikke noget, som jeg kan lide. Jeg vil kritisere min manager for meget. Jeg kan ikke gøre det, udtaler Citys cheftræner.
– Jeg elsker at komme på arbejde om morgenen. Det er den primære årsag til, at jeg er manager. Nu tænker jeg på Wolves kampen på søndag.
Guardiolas tropper møder søndag Wolves i en Premier League-kamp, som kan skubbe de blå fra Manchester foran Liverpool i tabellen.